Sager

Folketingsåret 2013-14 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 137LovforslagStatus: Stadfæstet

Om formidling af fast ejendom m.v.

Hvad handler L 137 om?

L 137 (2013-14): Loven indebærer, at ejendomsmægleren fremover ikke må formidle lån til finansiering af køb af fast ejendom.

Læs resten af resuméet

Loven stiller endvidere krav om, at der skal udpeges en ansvarlig mægler for hvert formidlingsopdrag, så forbrugeren får mulighed for at indbringe en mægler for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, hvis der sker fejl i forbindelse med en handel. En række af ejendomsmæglerens rådgivningspligter og oplysningskrav bliver ophævet henholdsvis justeret, så forbrugerne fremover alene præsenteres for de oplysninger, der er af central betydning for bolighandelen. I tillæg hertil bliver kravet om, at brutto- og nettoudgifterne skal fremgå af salgsopstillingen, erstattet af oplysninger om ejendommens kontantpris og ejerudgifter for at give forbrugeren et mere retvisende billede af, hvad en ejendom reelt koster. Loven ophæver herudover de gældende begrænsninger for, hvordan ejendomsmæglere kan aftale vederlag, og indfører hjemmel til, at der kan fastsættes regler om åbenhed om indkomne købstilbud med henblik på at øge gennemsigtigheden for forbrugerne. Formålet med loven er at forbedre forbrugerbeskyttelsen og forbrugerinformationen, lette administrative byrder, øge konkurrencen og skabe et mere effektivt boligmarked. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Blev L 137 vedtaget?

Ja. L 137 (2013-14) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 20. maj 2014 med 92 stemmer for og 13 imod.

Hvem stemte for og imod L 137?

Ved endelig vedtagelse af L 137 (2013-14) 20. maj 2014 stemte flertallet i V, S, RV, EL, SF, LA, KF, RV og SF for. Flertallet i DF stemte imod.

Hvem fremsatte L 137?

L 137 (2013-14) blev fremsat 26. februar 2014 af Henrik Sass Larsen og henvist til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (28)

Relateret materiale kan mangle, fordi synkroniseringen ikke er fuldført.

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Spørgsmål (7)

Svar (7)