Sager

Folketingsåret 2013-14 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 11BeslutningsforslagStatus: Bortfaldet

Om effektiv udmøntning af afsoning i hjemlandet.

Hvad handler B 11 om?

B 11 (2013-14): Forslaget indeholder fire elementer:

Læs resten af resuméet

1) Regeringen skulle optage forhandlinger med EU-medlemsstater og andre relevante stater om foranstaltninger, der effektivt ville kunne understøtte samarbejde om domfældte udlændinges afsoning i hjemlandet, og om et tættere samarbejde, der skulle styrke efterforskningen og den forebyggende indsats over for grænseoverskridende organiseret kriminalitet. 2) Regeringen skulle – som supplement til EU-reglerne om overførsel til afsoning i hjemlandet – optage forhandlinger om bilaterale aftaler med relevante stater i og uden for EU, der indebar, at domfældte udlændinge, der manglede at afsone helt ned til 1 måned af den idømte straf, hurtigst muligt efter domfældelse blev overført til afsoning i hjemlandet. 3) Regeringen skulle arbejde for, at EU-reglerne blev revideret, så der på sigt ikke gjaldt en regel mellem EU-medlemsstaterne om, at hjemlandet kunne afvise at indlede en overførselssag, med henvisning til at der ved anmodningen om overførsel af en domfældt var mindre end 6 måneders afsoning tilbage af vedkommendes fængselsdom. En sådan minimumsbetingelse skulle længere ned, om muligt ned til 1 måned. 4) Regeringen skulle sikre, at straffesager mod udlændinge, som blev vurderet til at ville kunne føre til overførsel til afsoning i hjemlandet, blev hastebehandlet i domstolssystemet.

Blev B 11 vedtaget?

Status for B 11 (2013-14) er Bortfaldet. Seneste trin: Betænkning, 23. januar 2014.

Hvem fremsatte B 11?

B 11 (2013-14) blev fremsat 22. oktober 2013 af Karsten Lauritzen, Peter Skaarup, Simon Emil Ammitzbøll-Bille og 1 anden og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .