Sager

Folketingsåret 2012-13 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 225LovforslagStatus: Stadfæstet

Om ændring af SU-loven.

Hvad handler L 225 om?

L 225 (2012-13): Lov om ændring af SU-loven (L 225) og lov om ændring af universitetsloven m.v. (L 226) var en samlet reform af SU-lovgivningen, der byggede på en politisk aftale mellem regeringspartierne (S, RV og SF) og V, DF, LA og KF af 18. april 2013.

Læs resten af resuméet

Aftalen hed: Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse - også kendt som fremdriftsreformen De to lovforslag blev behandlet sammen. De syv partier ønskede at fremme uddannelsen af den kommende arbejdsstyrke og styrke det uddannelsessystem og samtidig forbedre dansk økonomi på sigt, herunder konkurrenceevne og jobskabelse. Man ønskede bl.a., at studerende påbegyndte studierne lidt tidligere (L 225), hvorfor man præmierede SU-betalingerne for studerende, der påbegyndte studierne senest 2 år efter studentereksamen m.v., og man søgte at øge fremdriften på studierne, bl.a. ved at uddele et bonusstipendium til studerende, der bliver hurtigere færdige end normeret (L 226). Endvidere indlagde man en mindsket automatisk stigningstakt af SU-ydelserne 2014-2021. Man mindskede også mulighederne for at skifte studier: Fremover kan studerende højst skifte studie fem gange, hvis de fortsat skal oppebære SU. Man vurderede, at ændringerne, når de blev indfaset, ville sikre, at studerende blev færdige med studierne i gennemsnit 4,3 måneder tidligere end hidtil.

Blev L 225 vedtaget?

Ja. L 225 (2012-13) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 28. juni 2013 med 102 stemmer for og 8 imod.

Hvem stemte for og imod L 225?

Ved endelig vedtagelse af L 225 (2012-13) 28. juni 2013 stemte flertallet i V, S, DF, RV, SF, KF, LA og SP for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 225?

L 225 (2012-13) blev fremsat 28. maj 2013 af Morten Østergaard og henvist til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .