Sager

Folketingsåret 2012-13 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 194LovforslagStatus: Stadfæstet

Om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende.

Hvad handler L 194 om?

L 194 (2012-13): Loven indeholder følgende elementer: – En selvstændigt erhvervsdrivende defineres i loven på baggrund af den pågældendes registrering hos SKAT som udøver af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller som værende honorarmodtager med B-indkomst. – Den bidragspligtige kreds er selvstændigt erhvervsdrivende mellem 18 og 64 år. – Det årlige fuldtidsbidrag til ordningen udgør 328 kr. – Bidragsstørrelsen beregnes forholdsmæssigt på baggrund af evt. indbetalt lønmodtager-ATP-bidrag for den pågældende. – En selvstændigt erhvervsdrivende, for hvem der indbetales fuldt lønmodtager-ATP-bidrag, undtages fra bidragspligten. – En selvstændigt erhvervsdrivende er berettiget til kompensation fra ordningen, hvis den pågældende har ret til barselsdagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende, har anmodet Udbetaling Danmark herom og har en arbejdsfortjeneste, der overstiger højeste dagpengesats. – ATP bemyndiges til at administrere ordningen i lighed med administrationen af barseludligningsordningen på det private arbejdsmarked. – Regler for tilsyn og kontrol og klage og straf svarer til bestemmelserne herom i den eksisterende barseludligningsordning (Barsel.dk).

Blev L 194 vedtaget?

Ja. L 194 (2012-13) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 4. juni 2013 med 58 stemmer for og 50 imod.

Hvem stemte for og imod L 194?

Ved endelig vedtagelse af L 194 (2012-13) 4. juni 2013 stemte flertallet i S, RV, SF og EL for. Flertallet i V, DF, KF og LA stemte imod.

Hvem fremsatte L 194?

L 194 (2012-13) blev fremsat 20. marts 2013 af Mette Frederiksen og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (10)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (3)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (5)