Sager

Folketingsåret 2012-13 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 180LovforslagStatus: Stadfæstet

Om gennemførelse af bestemmelser i forordning af integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne m.v.

Hvad handler L 180 om?

L 180 (2012-13): Loven gennemfører de dele af EU-forordning 1227/2011/EU om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, som kræver gennemførelse i national lovgivning.

Læs resten af resuméet

Med loven får Energitilsynet de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser til at sikre anvendelsen af forordningen i Danmark. Endvidere kan parter, der er berørt af en afgørelse truffet af Energitilsynet, klage herover til Energiklagenævnet, og der indføres nye bestemmelser om at offentliggøre afgørelser samt straffebestemmelser for at overtræde forordningen. Som opfølgning på regeringens »Vækstplan DK« fra februar 2013 får klima-, energi- og bygningsministeren bemyndigelse til – efter forelæggelse for et udvalg nedsat af Folketinget – at fastsætte nærmere regler om udskiftning eller opgradering af eksisterende målere til fjernaflæste målere.

Blev L 180 vedtaget?

Ja. L 180 (2012-13) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 4. juni 2013 med 106 stemmer for og 4 imod.

Hvem stemte for og imod L 180?

Ved endelig vedtagelse af L 180 (2012-13) 4. juni 2013 stemte flertallet i V, S, DF, RV, SF, EL og KF for. Flertallet i LA stemte imod.

Hvem fremsatte L 180?

L 180 (2012-13) blev fremsat 13. marts 2013 af Martin Lidegaard og henvist til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (15)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (9)