Sager

Folketingsåret 2012-13 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 143LovforslagStatus: Stadfæstet

Om styrket indsats i forbindelse med tvangsægteskaber og religiøse vielser.

Hvad handler L 143 om?

L 143 (2012-13): Loven medfører, at straffen for ulovlig tvang til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed skærpes, hvorved sådanne religiøse vielser ligestilles med tvangsægteskaber i straffelovens forstand.

Læs resten af resuméet

Samtidig ændres udvisningsreglerne, så der kan ske udvisning uanset frihedsstraffens længde og uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet, hvis udlændingen har tvunget en anden til en religiøs vielse. Herudover medfører loven, at forlængelse af en opholdstilladelse meddelt til religiøse forkyndere m.fl., der foretager vielser (såvel borgerligt gyldige vielser som religiøse vielser uden borgerlig gyldighed), fremover tillige skal betinges af, at den pågældende har deltaget i undervisning om dansk familieret. Endelig ændres tilholdsreglerne, så de i højere grad målrettes situationer, hvor en person tvinges til at indgå ægteskab eller til en religiøs vielse.

Blev L 143 vedtaget?

Ja. L 143 (2012-13) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 25. april 2013 med 109 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 143?

Ved endelig vedtagelse af L 143 (2012-13) 25. april 2013 stemte flertallet i V, S, DF, RV, SF, EL, KF og LA for.

Hvem fremsatte L 143?

L 143 (2012-13) blev fremsat 6. februar 2013 af Morten Bødskov og henvist til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (9)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (3)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (5)