Sager

Folketingsåret 2012-13 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 141LovforslagStatus: Stadfæstet

Om seksualforbrydelser m.v.

Hvad handler L 141 om?

L 141 (2012-13): Formålet med loven er at gennemføre en generel modernisering af straffelovens bestemmelser om seksualforbrydelser.

Læs resten af resuméet

Loven bygger på Straffelovrådets betænkning om seksualforbrydelser (betænkning 1534/2012). Loven indebærer bl.a., at straffelovens regler om voldtægt udvides, så voldtægt – ud over tiltvingelse af samleje ved vold eller trussel om vold eller hensættelse i hjælpeløs tilstand – også omfatter at skaffe sig samleje ved anden ulovlig tvang eller ved at udnytte offerets hjælpeløse tilstand eller situation samt ethvert samleje med et barn under 12 år. Derudover indebærer loven, at en person, der dømmes for seksuelt misbrug af børn, kan gives pålæg om ikke at søge at kontakte børn, som den pågældende ikke kender, gennem internettet. Desuden begynder forældelsesfristen for strafansvaret for seksuelt misbrug af børn tidligst at løbe fra den dag, hvor offeret fylder 21 år (mod hidtil 18 år), og endelig bliver anden prostitutionsvirksomhed end bordelprostitution sidestillet med bordelvirksomhed. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Blev L 141 vedtaget?

Ja. L 141 (2012-13) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 3. juni 2013 med 72 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 141?

Ved endelig vedtagelse af L 141 (2012-13) 3. juni 2013 stemte flertallet i S, DF, RV, SF, EL og RV for. Flertallet i V, KF, LA og LA stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 141?

L 141 (2012-13) blev fremsat 6. februar 2013 af Morten Bødskov og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 3. juni 2013: 72 for, 0 imod, 39 hverken for eller imod, 68 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.