Sager

Folketingsåret 2012-13 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 12LovforslagStatus: Stadfæstet

Om forkyndelse m.v.

Hvad handler L 12 om?

L 12 (2012-13): Loven har til formål at revidere retsplejelovens bestemmelser om forkyndelse bl.a. i lyset af erfaringerne med reglernes anvendelse i praksis siden den seneste større ændring af reglerne i 1972.

Læs resten af resuméet

Der indføres bl.a. regler om telefonforkyndelse samt en mere enkel form for digital forkyndelse. Desuden får også andre myndigheder end domstolene mulighed for at foretage digital forkyndelse uden samtykke. For at forhindre, at tiltalte og vidner udebliver fra retsmøder, får retterne og politiet mulighed for at sende sms-påmindelser og påmindelser pr. e-mail til personer, der skal møde i retten. Med loven indføres desuden regler i retsplejeloven om forkyndelse for juridiske personer (selskaber m.v.), og der åbnes op for, at forkyndelse efter omstændighederne kan ske for ledelsen eller personalet på en institution eller et hospital, hvor den pågældende er bosat eller midlertidigt opholder sig. Loven træder i kraft den 1. juli 2013, dog fastsætter justitsministeren tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 7.

Blev L 12 vedtaget?

Ja. L 12 (2012-13) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 29. november 2012 med 102 stemmer for og 8 imod.

Hvem stemte for og imod L 12?

Ved endelig vedtagelse af L 12 (2012-13) 29. november 2012 stemte flertallet i V, S, DF, RV, SF, KF, LA og LA for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 12?

L 12 (2012-13) blev fremsat 3. oktober 2012 af Morten Bødskov og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 29. november 2012: 102 for, 8 imod, 0 hverken for eller imod, 69 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.