Sager

Folketingsåret 2012-13 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 124LovforslagStatus: Stadfæstet

Om digital kommunikation om tilskudsordninger m.v.

Hvad handler L 124 om?

L 124 (2012-13): Formålet med loven er at sikre, at kommunikationen mellem kommuner, arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende om tilskudsordninger m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan ske digitalt.

Læs resten af resuméet

Der indføres hjemmel til, at beskæftigelsesministeren administrativt kan fastsætte regler om at anvende digital kommunikation mellem kommuner, arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende om tilskud m.v. Ligeledes indføres hjemmel til administrativt at fastsætte regler for, hvor længe en arbejdsgiver kan vente med at anmode om et tilskud til fleksjob, ligesom der kan for arbejdsgiverens anmodning om løntilskud. Endvidere justeres lov om digital indberetningsløsning til brug for at anmelde sygefravær og anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Justeringen skal sikre, at den digitale indberetningsløsning (NemRefusion) kan anvendes på andre områder, herunder tilskudsordninger. Loven er et led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, jf. folketingsvedtagelse V 82 (2009-2010) om digitalisering af den offentlige sektor.

Blev L 124 vedtaget?

Ja. L 124 (2012-13) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 4. april 2013 med 107 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 124?

Ved endelig vedtagelse af L 124 (2012-13) 4. april 2013 stemte flertallet i V, S, DF, RV, SF, EL, KF og LA for.

Hvem fremsatte L 124?

L 124 (2012-13) blev fremsat 30. januar 2013 af Mette Frederiksen og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 4. april 2013: 107 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 72 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.