Sager

Folketingsåret 2012-13 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 20BeslutningsforslagStatus: Forkastet

Om ændring af au pair-ordningen.

Hvad handler B 20 om?

B 20 (2012-13): Forslaget gik ud på at ændre reglerne om au pair-ordningen efter følgende retningslinjer: – Danmark skulle tiltræde ILO-konventionen om »domestic workers« fra 2011 med en tiltrædelsesbeslutning, der slog fast, at den danske au pair-ordning var omfattet af konventionen. – Lommepengene skulle forhøjes fra de nuværende 3.150 kr. pr. måned, så de blev bragt på niveau med lønnen for en serviceassistentelev over 18 år, som på det tidspunkt var 5.230 kr. pr. måned. – Værtsfamilierne skulle betale au pair-personens rejse til og fra Danmark og betale for danskkurser. – Opholdsperioden skulle udvides fra maksimalt 2 år til maksimalt 3 år og skulle ikke være bundet til en bestemt værtsfamilie. – Au pair-personen skulle være sikret ferie med løn. – Reglerne om, at au pair-personen hverken måtte være gift eller have børn, skulle fjernes.

Blev B 20 vedtaget?

Nej. B 20 (2012-13) blev forkastet ved endelig vedtagelse 4. april 2013 med 8 stemmer for og 100 imod.

Hvem stemte for og imod B 20?

Ved endelig vedtagelse af B 20 (2012-13) 4. april 2013 stemte flertallet i EL for. Flertallet i V, S, DF, RV, SF, KF og LA stemte imod.

Hvem fremsatte B 20?

B 20 (2012-13) blev fremsat 2. november 2012 af Christian Juhl, Johanne Schmidt-Nielsen og Jørgen Arbo-Bæhr og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (7)

Vis dokumenttype

Bilag (5)