Sager

Folketingsåret 2012-13 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 133BeslutningsforslagStatus: Vedtaget

Om ændring af forretningsorden om spørgetime med statsministeren m.v.

Hvad handler B 133 om?

B 133 (2012-13): Beslutningsforslaget, som blev fremsat i en betænkning fra Udvalget for Forretningsordenen med støtte fra udvalget med undtagelse af Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer, indeholdt en række forslag til ændringer af Folketingets forretningsorden.

Læs resten af resuméet

Udvalgets flertal foreslog for det første indført en ny spørgetime alene med spørgsmål fra partiledere uden for regeringen til statsministeren til erstatning for den hidtidige spørgetime. Herudover foreslog flertallet indført mulighed for, at et beslutningsforslag straks efter anmeldelsen kan henvises til et stående udvalg, så 1. behandling i Folketingssalen udelades. Endvidere foreslog flertallet indført en skæringsdato for, hvornår beslutningsforslag bør være fremsat, for at forslaget kan forventes behandlet i det pågældende folketingsår. Ydermere foreslog flertallet en ændring af taletiderne under korte bemærkninger og i spørgetiden. Endelig foreslog flertallet den indledende mundtlige gengivelse af spørgsmål i spørgetimen genindført og indsat en præcisering af taletidsreglerne, når redegørelser og forespørgsler behandles under ét.

Blev B 133 vedtaget?

Ja. B 133 (2012-13) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 28. juni 2013 med 99 stemmer for og 10 imod.

Hvem stemte for og imod B 133?

Ved endelig vedtagelse af B 133 (2012-13) 28. juni 2013 stemte flertallet i V, S, DF, RV, SF, EL og SP for. Flertallet i KF og LA stemte imod.

Hvem fremsatte B 133?

B 133 (2012-13) blev fremsat af Udvalget for Forretningsordenen og henvist til Udvalget for Forretningsordenen.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 28. juni 2013: 99 for, 10 imod, 0 hverken for eller imod, 70 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.