Sager

Folketingsåret 2011-12 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 27LovforslagStatus: Stadfæstet

Om fremrykning af Landsbyggefondens investeringsramme til renovering.

Hvad handler L 27 om?

L 27 (2011-12): Loven udmønter aftalen om fremrykning af Landsbyggefondens investeringsramme til renovering indgået den 12. november 2011 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Læs resten af resuméet

Loven har til formål at sætte gang i væksten og sikre, at nedslidte og udsatte boligområder hurtigere kan få et tiltrængt løft. Med loven fremrykkes Landsbyggefondens investeringsramme til renovering på 2.500 mio. kr. i 2012 og 2013 til 2011. Herudover foreslås det at fremrykke yderligere 3.000 mio. kr. i alt fra årene 2013-2016. Investeringsrammen vil herefter samlet andrage 10.640 mio. kr. i 2011 og 2.640 mio. kr. i 2012, mens den i perioden 2013-2016 vil være på 1.890 mio. kr. årligt.

Blev L 27 vedtaget?

Ja. L 27 (2011-12) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 21. december 2011 med 110 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 27?

Ved endelig vedtagelse af L 27 (2011-12) 21. december 2011 stemte flertallet i V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF for.

Hvem fremsatte L 27?

L 27 (2011-12) blev fremsat 21. november 2011 af Carsten Hansen og henvist til By- og Boligudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 21. december 2011: 110 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 69 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.