Sager

Folketingsåret 2011-12 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 22LovforslagStatus: Stadfæstet

Om social pension. (Forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension m.v.).

Hvad handler L 22 om?

L 22 (2011-12): Loven indebærer, at forhøjelsen af folkepensionsalderen rykkes frem med 5 år, således at folkepensionsalderen forhøjes med ½ år ad gangen i årene 2019-22.

Læs resten af resuméet

Der indføres endvidere en seniorførtidspension, således at personer, der er nedslidte efter et langt arbejdsliv, kan sikres en enkel og hurtig adgang til førtidspension, når de har mindre end 5 år til folkepensionsalderen. Der er ikke tale om en ny førtidspensionsordning, men om en ny ansøgningsmulighed. Endelig forhøjes bundfradraget ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent og beskæftigelseskravet for opsat pension nedsættes for at øge udbuddet af arbejdskraft. Loven træder i kraft den 1. januar 2012. Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med lovforslagene om tilbagetrækningsreformen, der blev fremsat samtidig af beskæftigelsesministeren. Loven er en del af udmøntningen af aftalen om senere tilbagetrækning fra den 13. maj 2011 mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Blev L 22 vedtaget?

Ja. L 22 (2011-12) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 21. december 2011 med 104 stemmer for og 8 imod.

Hvem stemte for og imod L 22?

Ved endelig vedtagelse af L 22 (2011-12) 21. december 2011 stemte flertallet i V, S, DF, RV, SF, LA og KF for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 22?

L 22 (2011-12) blev fremsat 21. november 2011 af Karen Hækkerup og henvist til Socialudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 21. december 2011: 104 for, 8 imod, 1 hverken for eller imod, 66 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.