Sager

Folketingsåret 2011-12 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 195LovforslagStatus: Stadfæstet

Om ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven.

Hvad handler L 195 om?

L 195 (2011-12): Loven nedsætter loftet over rejsefradrag, øger beskatningen af fri bil, beskatter fuldt skattepligtiges udenlandske lønindkomst, beskatter arbejdsudleje og udvider beskatningen af lønarbejde i Danmark.

Læs resten af resuméet

Loven indeholder følgende elementer: – Det fælles loft over rejsefradrag og dobbelt husførelse nedsættes fra 50.000 kr. til 25.000 kr. pr. indkomstår. – Miljøtillægget forhøjes med 50 pct., når det medregnes til den skattepligtige værdi af fri bil, for at tilskynde til at anskaffe mere brændstoføkonomiske firmabiler. – De nuværende regler om arbejdsudleje strammes, således at udenlandsk arbejdskraft i større omfang kommer til at betale skat i Danmark. – Der indføres en beskatning af lønindtægten for udenlandske personer, der har en udenlandsk arbejdsgiver, som ikke har fast driftssted i Danmark. Loven udmønter en del af aftalen fra den 22. juni 2012 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform.

Blev L 195 vedtaget?

Ja. L 195 (2011-12) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 13. september 2012 med 90 stemmer for og 18 imod.

Hvem stemte for og imod L 195?

Ved endelig vedtagelse af L 195 (2011-12) 13. september 2012 stemte flertallet i V, S, RV, SF, EL og KF for. Flertallet i DF og LA stemte imod.

Hvem fremsatte L 195?

L 195 (2011-12) blev fremsat 14. august 2012 af Thor Möger Pedersen og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (89)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (84)