Sager

Folketingsåret 2011-12 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 191LovforslagStatus: Stadfæstet

Om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Hvad handler L 191 om?

L 191 (2011-12): Formålet med udligningssystemet er at udligne forskelle i kommunernes økonomiske vilkår.

Læs resten af resuméet

Det sker gennem udligning af forskelle i kommunernes udgiftsbehov og beskatningsgrundlag. Med loven justeres det kommunale tilskuds- og udligningssystem, ved at der tilføjes tre nye udgiftsbehovskriterier, og ved at afgrænsningen af fem af de eksisterende kriterier ændres. Desuden tilpasses kriteriernes indbyrdes vægte. Dermed bliver den samlede udgiftsbehovsopgørelse fremover baseret på 14 socioøkonomiske kriterier. Derudover medfører loven en tilpasning i forhold til grundværdier for produktionsjord, så opgørelsen af beskatningsgrundlaget afspejler den faktiske skatteværdi af disse grunde. Loven er en udmøntning af den aftale, der er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten den 16. maj 2012 om justeringer i det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Loven træder i kraft den 1. juli 2012 og har virkning fra og med tilskudsåret 2013.

Blev L 191 vedtaget?

Ja. L 191 (2011-12) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 13. juni 2012 med 58 stemmer for og 33 imod.

Hvem stemte for og imod L 191?

Ved endelig vedtagelse af L 191 (2011-12) 13. juni 2012 stemte flertallet i S, RV, SF og EL for. Flertallet i V, LA og KF stemte imod. Flertallet i DF stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 191?

L 191 (2011-12) blev fremsat 22. maj 2012 af Margrethe Vestager og henvist til Kommunaludvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (13)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (8)