Sager

Folketingsåret 2011-12 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 172LovforslagStatus: Stadfæstet

Om skadesforsikringsafgiftsloven.

Hvad handler L 172 om?

L 172 (2011-12): Formålet med loven er at revidere og modernisere området for afgift af skadesforsikringer, så afgiftsstrukturen forenkles og mobiliteten og konkurrencen på forsikringsmarkedet øges til gavn for kunderne.

Læs resten af resuméet

Loven indfører således en løbende præmieafgift på skadesforsikringer til afløsning af den gældende stempelafgift. Det betyder, at forsikringstageren får afgiftsbelastningen fordelt på den løbende præmie i stedet for at betale en relativt høj stempelafgift ved tegningen af en forsikring. Det forventes, at afgiften herved ikke vil hæmme incitamentet til at skifte forsikring, hvis forsikringstageren kan opnå en lavere præmie i et andet forsikringsselskab.

Blev L 172 vedtaget?

Ja. L 172 (2011-12) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 12. juni 2012 med 57 stemmer for og 51 imod.

Hvem stemte for og imod L 172?

Ved endelig vedtagelse af L 172 (2011-12) 12. juni 2012 stemte flertallet i S, RV, SF og EL for. Flertallet i V, DF, LA og KF stemte imod.

Hvem fremsatte L 172?

L 172 (2011-12) blev fremsat 25. april 2012 af Thor Möger Pedersen og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (15)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (10)