Sager

Folketingsåret 2011-12 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 151LovforslagStatus: Stadfæstet

Om mindre intensiv indsatst, udvidelse af Beskæftigelsesrådets opgaver m.v.

Hvad handler L 151 om?

L 151 (2011-12): Loven indeholder bl.a. følgende elementer: – Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, modtagere af ledighedsydelse og modtagere af særlig ydelse skal ikke møde op til samtaler i f.eks. jobcenteret og a-kassen og deltage i tilbud, hvis de inden for 6 uger er på vej i ordinær beskæftigelse på fuld tid eller på barsel, efterløn, fleksydelse eller pension.

Læs resten af resuméet

Det samme er tilfældet, hvis de er på arbejdsfordeling eller hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel. Samtalerne kan i stedet ske telefonisk, digitalt eller pr. brev. – Sygedagpengemodtagere skal ikke møde personligt op til opfølgningssamtaler eller deltage i tilbud, hvis de inden for 6 uger forventes fuldt raskmeldte og på vej tilbage i job eller forventes at gå på barsel. Samtalerne kan i stedet ske telefonisk, digitalt eller ved brev. – Reglerne om mindre intensiv indsats gælder også kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Loven er et led i udmøntningen af aftalen fra den 4. maj 2011 om at forenkle beskæftigelsesindsatsen, som er indgået mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

Blev L 151 vedtaget?

Ja. L 151 (2011-12) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 24. maj 2012 med 111 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 151?

Ved endelig vedtagelse af L 151 (2011-12) 24. maj 2012 stemte flertallet i V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF for.

Hvem fremsatte L 151?

L 151 (2011-12) blev fremsat 11. april 2012 af Mette Frederiksen og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (9)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (5)