Sager

Folketingsåret 2011-12 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 141LovforslagStatus: Stadfæstet

Om styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge.

Hvad handler L 141 om?

L 141 (2011-12): Formålet med loven er at styrke indsatsen over for udsatte børn og unge.

Læs resten af resuméet

Loven indeholder 7 hovedelementer. 1. Kommunernes adgang til at videregive oplysninger uden samtykke til den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) og VISO’s behandling af disse oplysninger præciseres. 2. De sociale myndigheder får mulighed for i særlige tilfælde at få adgang til hjemmet i såkaldt lukkede familier uden retskendelse. 3. SSD-samarbejdet udvides som led i den tidlige eller forebyggende indsats. 4. 18-årige får ret til en kontaktperson i 1 år som styrkelse af efterværnet for anbragte unge. 5. Målene i handlingsplaner for unge, som modtager særlig støtte, skal fastsættes i forhold til uddannelse og beskæftigelse. 6. Den mellemkommunale underretningspligt styrkes. 7. Der indføres underretningspligt til grønlandske kommuner. Loven udmønter en del af satspuljeaftalen for 2012. Loven træder i kraft den 1. juli 2012.

Blev L 141 vedtaget?

Ja. L 141 (2011-12) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 22. maj 2012 med 99 stemmer for og 8 imod.

Hvem stemte for og imod L 141?

Ved endelig vedtagelse af L 141 (2011-12) 22. maj 2012 stemte flertallet i V, S, DF, RV, SF, LA, KF og RV for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 141?

L 141 (2011-12) blev fremsat 29. marts 2012 af Karen Hækkerup og henvist til Socialudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 22. maj 2012: 99 for, 8 imod, 0 hverken for eller imod, 72 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.