Sager

Folketingsåret 2011-12 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 116LovforslagStatus: Stadfæstet

Om våbenloven og lov om krigsmateriel m.v.

Hvad handler L 116 om?

L 116 (2011-12): Loven har til formål at give rederier mulighed for at få en generel våbentilladelse til at bruge civile bevæbnede vagter om bord på danske lastskibe i områder, hvor der er risiko for pirateri og væbnede overfald på skibe.

Læs resten af resuméet

Baggrunden for lovforslaget var, at den gældende tilladelsesordning i våbenloven ikke svarede til rederiernes behov for af hensyn til navnlig besætningens sikkerhed ofte meget hurtigt at få udstedt eller ændret en konkret våbentilladelse til at bruge civile bevæbnede vagter. Herudover foreslås det, at meddelelse af en sådan generel våbentilladelse forudsætter, at rederiet overholder en række nærmere regler og vilkår, som vil blive fastsat i en ny bekendtgørelse om brug af civile bevæbnede vagter på danske lastskibe. Med bl.a. krav til våben- og ammunitionstyper og opbevaringen heraf, krav om føring m.v. af en våbenbog, vagternes egnethed, rapportering i tilfælde af overfald eller angreb og tilladelsens gyldighedstid. Loven indeholder desuden et forslag om indførelse af en afgift på 5.000 kr. for meddelelse af en generel våbentilladelse til rederiet. Endelig indeholder loven en ændring af reglerne i våbenloven og krigsmaterielloven, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (forsvarsdirektivet), således at bestemmelserne tillige finder anvendelse på udførsler til EØS-lande.

Blev L 116 vedtaget?

Ja. L 116 (2011-12) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 13. juni 2012 med 94 stemmer for og 8 imod.

Hvem stemte for og imod L 116?

Ved endelig vedtagelse af L 116 (2011-12) 13. juni 2012 stemte flertallet i V, S, DF, RV, SF, LA og KF for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 116?

L 116 (2011-12) blev fremsat 28. marts 2012 af Morten Bødskov og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 13. juni 2012: 94 for, 8 imod, 0 hverken for eller imod, 77 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.