Sager

Folketingsåret 2011-12 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 111LovforslagStatus: Stadfæstet

Om arbejdsskadesikring.

Hvad handler L 111 om?

L 111 (2011-12): Loven giver tilskadekomne adgang til at rejse en sag om erstatning og godtgørelse i anledning af erhvervssygdom i sager, hvor tilskadekomnes fordring på erstatning og godtgørelse er forældet før den 1. januar 2008.

Læs resten af resuméet

Det skyldes, at nogle erhvervssygdomme er så længe om at udvikle sig, at kravet på erstatning og godtgørelse er forældet, før tilskadekomne har kendskab til sygdommen. Loven giver tilskadekomne mulighed for at få behandlet disse sager, dvs. sager, hvor tilskadekomne senere bliver bekendt med sygdommen og sammenhængen med arbejdet. Loven giver derudover tilskadekomne, der tidligere har fået behandlet en sag i det administrative system, mulighed for at genanmelde fordringen på erstatning og godtgørelse, hvis sagen ikke er anerkendt tidligere på grund af forældelse. Dette gælder både sager, der er behandlet efter gældende lov, og sager, der er behandlet efter tidligere lov.

Blev L 111 vedtaget?

Ja. L 111 (2011-12) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 10. maj 2012 med 109 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 111?

Ved endelig vedtagelse af L 111 (2011-12) 10. maj 2012 stemte flertallet i V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF og RV for.

Hvem fremsatte L 111?

L 111 (2011-12) blev fremsat 14. marts 2012 af Mette Frederiksen og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (9)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (5)