Sager

Folketingsåret 2011-12 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 18BeslutningsforslagStatus: Forkastet

om at inddragelse af forældremyndighedsindehavernes opholdstilladelse ved udsendelse af eget barn til genopdragelse i udlandet.

Hvad handler B 18 om?

B 18 (2011-12): Beslutningsforslaget indebar, at en udenlandsk forælders opholdstilladelse blev inddraget i de tilfælde, hvor forælderen havde sendt sit eget barn på genopdragelse i udlandet.

Læs resten af resuméet

Forslagsstillerne ønskede dermed at udvide sanktionen for at sende børn på genopdragelse, så det ikke kun var barnets opholdstilladelse, der blev inddraget, men også de/den ansvarlige forældres/forælders opholdstilladelse. Inddragelsen af forældrenes opholdstilladelse skulle ske, uanset om der var tale om, at forældrene havde permanent eller midlertidig opholdstilladelse.

Blev B 18 vedtaget?

Nej. B 18 (2011-12) blev forkastet ved endelig vedtagelse 15. maj 2012 med 13 stemmer for og 97 imod.

Hvem stemte for og imod B 18?

Ved endelig vedtagelse af B 18 (2011-12) 15. maj 2012 stemte flertallet i DF for. Flertallet i V, S, RV, SF, EL, LA, KF og SP stemte imod.

Hvem fremsatte B 18?

B 18 (2011-12) blev fremsat 6. december 2011 af Christian Langballe (udpeget af DF), Kristian Thulesen Dahl, Marie Krarup og 3 andre og henvist til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (5)

Vis dokumenttype

Bilag (3)