Sager

Folketingsåret 2010-11 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 83LovforslagStatus: Stadfæstet

Om revision af dødsboskifteloven.

Hvad handler L 83 om?

L 83 (2010-11, 1. samling): Loven ændrer dødsboskifteloven på baggrund af de praktiske erfaringer, der har været med loven siden 1997.

Læs resten af resuméet

Loven bygger på Ægtefælleskifteudvalgets betænkning nr. 1519/2010 om revision af dødsboskifteloven. Hovedkonklusionen var, at loven generelt fungerede godt, men at der var behov for enkelte mindre justeringer og præciseringer. Loven ændres på især følgende områder: - Skifteretten får mulighed for at udpege en bobestyrer, der ikke er autoriseret, hvis særlige grunde taler for det og samtlige arvinger, herunder den længstlevende ægtefælle, er enige om at ønske den pågældende som bobestyrer. - Bobestyrere forpligtes til at oplyse arvingerne om, hvordan bobestyrerens salær beregnes, om størrelsen heraf og om, hvilke omkostninger arvingerne i øvrigt må forvente. - Bobestyreren skal redegøre for sin vurdering af spørgsmål, som arvingerne er uenige om, og skal samtidig gøre opmærksom på, at vurderingen vil blive lagt til grund under sagens videre behandling, og skal opfordre arvingerne til sagsanlæg, hvis de ikke er enige i vurderingen.

Blev L 83 vedtaget?

Ja. L 83 (2010-11, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 15. marts 2011 med 110 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 83?

Ved endelig vedtagelse af L 83 (2010-11, 1. samling) 15. marts 2011 stemte flertallet i V, S, DF, SF, KF, RV, EL og LA for.

Hvem fremsatte L 83?

L 83 (2010-11, 1. samling) blev fremsat 24. november 2010 af Lars Barfoed og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (22)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (15)