Sager

Folketingsåret 2010-11 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 7LovforslagStatus: Stadfæstet

Om ompriotering af partsindsatsen.

Hvad handler L 7 om?

L 7 (2010-11, 1. samling): Loven indebærer, at der sker en omprioritering af arbejdsmarkedets parters indsats på arbejdsmiljøområdet.

Læs resten af resuméet

Omprioriteringen indebærer, at branchearbejdsmiljørådene fremover skal udarbejde en årlig plan for deres aktiviteter, som så danner grundlag for det tilskud til rådene, som Arbejdstilsynet udbetaler. Samtidig forenkler man procedurerne for udbetaling af midler til branchearbejdsmiljørådene, så indsatsen i højere grad målrettes de enkelte virksomheder. Samlet set indebærer loven, at midlerne til parternes arbejdsmiljøindsats reduceres med 50,4 mio. kr. - midler, som med loven fremover tilfalder staten. Lovforslaget var en del af udmøntningen af aftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi og skulle ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 8 (ændring af beskæftigelseskravet m.v.) og lovforslag nr. L 9 (arbejdsløshedsforsikring m.v.). Loven trådte i kraft den 1. januar 2011.

Blev L 7 vedtaget?

Ja. L 7 (2010-11, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 16. december 2010 med 60 stemmer for og 51 imod.

Hvem stemte for og imod L 7?

Ved endelig vedtagelse af L 7 (2010-11, 1. samling) 16. december 2010 stemte flertallet i V, DF, KF og LA for. Flertallet i S, SF, RV, EL og S stemte imod.

Hvem fremsatte L 7?

L 7 (2010-11, 1. samling) blev fremsat 6. oktober 2010 af Inger Støjberg og henvist til Arbejdsmarkedsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .