Sager

Folketingsåret 2010-11 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 181LovforslagStatus: Stadfæstet

Om vækstfonden.

Hvad handler L 181 om?

L 181 (2010-11, 1. samling): Loven ændrer Vækstfondens formålsbestemmelse, så det præciseres, at Vækstfondens målgruppe både omfatter iværksættere, nye små og mellemstore virksomheder og eksisterende små og mellemstore virksomheder.

Læs resten af resuméet

Vækstfonden skal bidrage til at supplere de eksisterende finansierings- og venturemarkeder, hvor disse markeder ikke fungerer tilfredsstillende. Fondens indsats skal generelt afspejle konjunkturudviklingen og udviklingen i udbud af og efterspørgsel efter risikovillig kapital, så Vækstfondens aktivitetsniveau med hensyn til medfinansieringstilsagn er højere under en lavkonjunktur end under en højkonjunktur. Desuden udvider loven kredsen af finansieringsvirksomheder, hvis finansiering kan blive sikret af en garanti fra Vækstfonden. Fremover vil også f.eks. leasingselskaber, mezzaninlånevirksomheder og andre finansieringsvirksomheder, der fremskaffer forskellige former for risikovillig fremmedkapital, kunne søge om en garanti fra Vækstfonden.

Blev L 181 vedtaget?

Ja. L 181 (2010-11, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 1. juni 2011 med 109 stemmer for og 2 imod.

Hvem stemte for og imod L 181?

Ved endelig vedtagelse af L 181 (2010-11, 1. samling) 1. juni 2011 stemte flertallet i V, S, DF, SF, KF, RV og S for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 181?

L 181 (2010-11, 1. samling) blev fremsat 30. marts 2011 af Brian Mikkelsen og henvist til Erhvervsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (12)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (7)