Sager

Folketingsåret 2010-11 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 173LovforslagStatus: Stadfæstet

Om taxikørsel.

Hvad handler L 173 om?

L 173 (2010-11, 1. samling): Loven betyder, at administrationen af tilladelser til offentlig servicetrafik (som tidligere blev kaldt EP-tilladelser), der hidtil administreredes efter buskørselsloven, flyttes til taxiloven.

Læs resten af resuméet

Det indebærer bl.a., at der skal tilstræbes en konkurrencemæssig ligestilling mellem tilladelser til offentlig servicetrafik og taxitilladelser, hvor det er praktisk muligt. Ifølge loven skal der således stilles energi- og miljøkrav til køretøjer, der udfører kørsel på grundlag af tilladelser til offentlig servicetrafik i lighed med køretøjer, der anvendes til taxikørsel, limousinekørsel og sygetransport. Der skal også stilles de samme uddannelsesmæssige krav til førere af køretøjer, der udfører kørsel på grundlag af tilladelser til offentlig servicetrafik, som der i dag stilles til førere af taxier, limousiner og sygetransportkøretøjer. Loven indfører også, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte antallet af tilladelser til offentlig servicetrafik i lighed med antallet af tilladelser til taxikørsel. Herudover indebærer loven, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte krav til beklædning af førere af taxier.

Blev L 173 vedtaget?

Ja. L 173 (2010-11, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 1. juni 2011 med 58 stemmer for og 52 imod.

Hvem stemte for og imod L 173?

Ved endelig vedtagelse af L 173 (2010-11, 1. samling) 1. juni 2011 stemte flertallet i V, DF og KF for. Flertallet i S, SF, RV, EL, LA og RV stemte imod.

Hvem fremsatte L 173?

L 173 (2010-11, 1. samling) blev fremsat 23. marts 2011 af Hans Christian Schmidt og henvist til Trafikudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (26)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (19)