Sager

Folketingsåret 2010-11 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 125LovforslagStatus: Stadfæstet

Om obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn omkring 3 år m.v.

Hvad handler L 125 om?

L 125 (2010-11, 1. samling): Loven betyder, at tosprogede børn omkring 3 år med behov for sprogstimulering skal have et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud på 30 timer ugentligt, hvis barnet har en eller to forældre, der ikke er i beskæftigelse.

Læs resten af resuméet

Formålet er, at børnene får mulighed for at udvikle de nødvendige dansksproglige kompetencer, inden de begynder i skole. Kommunalbestyrelsen skal give et tilskud til forældre til børn, der optages i et sådant tilbud, så forældrenes egenbetaling bortfalder. Forældrene har pligt til at lade deres barn gennemgå en sprogvurdering og efterfølgende sprogstimulering, hvis barnet har behov for det. Kommunalbestyrelsen skal standse udbetalingen af børneydelsen til de forældre, der ikke lever op til denne pligt. Forældre kan selv varetage sprogstimuleringen, hvis den står mål med den sprogstimulering, som kommunalbestyrelsen tilbyder. Lovforslaget udmøntede en del af finanslovaftalen for 2011 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Loven trådte i kraft den 1. juli 2011.

Blev L 125 vedtaget?

Ja. L 125 (2010-11, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 29. marts 2011 med 58 stemmer for og 50 imod.

Hvem stemte for og imod L 125?

Ved endelig vedtagelse af L 125 (2010-11, 1. samling) 29. marts 2011 stemte flertallet i V, DF, KF og DF for. Flertallet i S, SF, RV, EL og LA stemte imod.

Hvem fremsatte L 125?

L 125 (2010-11, 1. samling) blev fremsat 27. januar 2011 af Benedikte Kiær og henvist til Socialudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (11)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (6)