Sager

Folketingsåret 2010-11 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 121LovforslagStatus: Stadfæstet

Om forbedring af etablerings- og iværksætterkontoordningen.

Hvad handler L 121 om?

L 121 (2010-11, 1. samling): Loven forhøjer maksimumsgrænsen for, hvad der kan indskydes på etablerings- og iværksætterkonti, fra 40 pct. til 60 pct. af nettolønindtægten.

Læs resten af resuméet

Endvidere forhøjes indskudsbeløbet fra 100.000 til 250.000 kr. Loven betyder desuden, at den såkaldte etableringsgrænse, dvs. kravet til, hvad der skal hæves fra etablerings- og iværksætterkonti ved etableringen af virksomhed, nedsættes fra 113.900 kr. til 80.000 kr. (2010-niveau). Loven indebærer også, at etablerings- og iværksætterkontomidler kan anvendes til alle driftsomkostninger, som er fradragsberettigede efter statsskattelovens almindelige regler. Det betyder, at midlerne også kan anvendes til udgifter til f.eks. leasing af driftsmidler. Derudover forhøjer loven restafskrivningerne ved anvendelse af etableringskontomidler fra 42 pct. til 50 pct. af aktivet. Endelig giver loven adgang til at placere etablerings- og iværksætterkontoindskud i alle slags obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, dog med nogle få undtagelser. Loven udmønter de midler i finanslovaftalen for 2010 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti, der er afsat til at forbedre etablerings- og iværksætterkontoordningerne.

Blev L 121 vedtaget?

Ja. L 121 (2010-11, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 3. marts 2011 med 113 stemmer for og 2 imod.

Hvem stemte for og imod L 121?

Ved endelig vedtagelse af L 121 (2010-11, 1. samling) 3. marts 2011 stemte flertallet i V, S, DF, SF, KF, RV og LA for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 121?

L 121 (2010-11, 1. samling) blev fremsat 26. januar 2011 af Troels Lund Poulsen og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (13)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (8)