Sager

Folketingsåret 2010-11 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 104LovforslagStatus: Stadfæstet

Om nedklassifikation af vandløb.

Hvad handler L 104 om?

L 104 (2010-11, 1. samling): Loven har til hensigt at undgå, at kommunerne, der er vandløbsmyndighed efter vandløbsloven, kan nedklassificere offentlige vandløb til private vandløb af besparelsesmæssige hensyn.

Læs resten af resuméet

Nedklassifikation indebærer, at private lodsejere bliver pålagt udgifterne til fremtidig vedligeholdelse af vandløbene og - i tilfælde af mangelfuld vedligeholdelse - kan risikere at blive pålagt erstatningsansvar, hvis der forekommer oversvømmelse på naboarealer, som medfører skader på afgrøder. Lovforslaget blev sendt i høring, samtidig med at det blev fremsat, for at undgå, at enkelte kommuner spekulerede i at nedklassificere offentlige vandløb på bekostning af private lodsejere. Loven trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Blev L 104 vedtaget?

Ja. L 104 (2010-11, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 5. april 2011 med 60 stemmer for og 50 imod.

Hvem stemte for og imod L 104?

Ved endelig vedtagelse af L 104 (2010-11, 1. samling) 5. april 2011 stemte flertallet i V, DF, KF og LA for. Flertallet i S, SF, RV, EL og RV stemte imod.

Hvem fremsatte L 104?

L 104 (2010-11, 1. samling) blev fremsat 16. december 2010 af Karen Ellemann og henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (11)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (7)