Sager

Folketingsåret 2010-11 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 48BeslutningsforslagStatus: 1. beh./Henvist til udvalg

Om skærpelse af lejelovens § 113 a om retten til at administrere udlejningsejendomme.

Hvad handler B 48 om?

B 48 (2010-11, 1. samling): Forslaget pålagde regeringen at fremsætte et lovforslag, der ændrede lejelovens § 113 a på følgende måder: 1) De oplistede kriterier i § 113 a, stk. 3, skulle suppleres af en mulighed for at fratage retten til administration, såfremt udlejer eller dennes repræsentant blev dømt efter straffelovens bestemmelser og den kriminelle handling skete i forbindelse med udførelse af hvervet som udlejer eller administrator, eller hvis gerningen blev begået over for en lejer i en ejendom, som udlejer ejede og/eller administrerede. 2) Huslejenævnet skulle pålægges at indbringe sager, så snart det erfarede, at udlejer havde forbrudt sig imod de oplistede kriterier i § 113 a, stk. 3. Den skønskompetence, der fandtes i § 113 a, stk. 4, 4. pkt., skulle tages bort. 3) Sager om frakendelse af administrationsretten skulle udvides til tillige at kunne anmeldes af borgere eller interesseorganisationer efter samme procedure som boligreguleringslovens § 16.

Blev B 48 vedtaget?

Status for B 48 (2010-11, 1. samling) er 1. beh./Henvist til udvalg. Seneste trin: 1. behandling, 8. februar 2011.

Hvem fremsatte B 48?

B 48 (2010-11, 1. samling) blev fremsat 17. december 2010 af Anne Baastrup, Ole Sohn og Peter Westermann og henvist til Boligudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (1)