Sager

Folketingsåret 2010-11 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 135BeslutningsforslagStatus: Vedtaget

Om nedsættelse af et udvalg vedrørende grønlandske og færøske forhold.

Hvad handler B 135 om?

B 135 (2010-11, 1. samling): Beslutningsforslaget, der var fremsat i en betænkning og indstilling fra Udvalget for Forretningsordenen, havde til formål at gennemføre flere ændringer af Folketingets forretningsorden.

Læs resten af resuméet

For det første nedlægges det hidtidige Politisk-Økonomiske Udvalg, mens der oprettes et Udvalg for Landdistrikter og Øer og et Ligestillingsudvalg. For det andet afskaffes stedfortræderordningen i de stående udvalg, som til gengæld (med enkelte undtagelser) udvides fra 17 til 29 medlemmer. For det tredje indføres en ordning, hvorefter Europaudvalget kan pålægge et af de øvrige udvalg at afgive en udtalelse om et EU-forslag med henblik på at styrke fagudvalgenes rolle ved behandlingen af EU-sager. Endvidere foretages visse mindre ændringer af reglerne om ansættelse i Folketingets Administration m.v. og om Folketingets antagelse af revisorbistand.

Blev B 135 vedtaget?

Ja. B 135 (2010-11, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 19. maj 2011 med 110 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod B 135?

Ved endelig vedtagelse af B 135 (2010-11, 1. samling) 19. maj 2011 stemte flertallet i V, S, DF, SF, KF, RV, EL og LA for.

Hvem fremsatte B 135?

B 135 (2010-11, 1. samling) blev fremsat af Udvalget for Forretningsordenen og henvist til Udvalget for Forretningsordenen.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 19. maj 2011: 110 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 69 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.