Sager

Folketingsåret 2009-10 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 53LovforslagStatus: Stadfæstet

Om boliger til medlemmer af Folketinget m.v.

Hvad handler L 53 om?

L 53 (2009-10): Loven indebærer, at der etableres mulighed for, at medlemmer af Folketinget omkostningsfrit kan få stillet en supplerende medlemsbolig til rådighed, hvis afstanden og den samlede daglige rejsetid med offentlige transportmidler mellem medlemmets bopæl og Folketinget gør det rimeligt.

Læs resten af resuméet

Boligordningen erstatter den hidtidige refusionsordning, hvor Folketinget har refunderet medlemmernes konkrete udgifter til supplerende bolig inden for et årligt maksimumsbeløb. Endvidere indebærer loven, at der ved befordring mellem bopælen og den for medlemmet mest hensigtsmæssige offentlige transportforbindelse til og fra Folketinget gives mulighed for at modtage godtgørelse for kørsel i egen bil.

Blev L 53 vedtaget?

Ja. L 53 (2009-10) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 24. november 2009 med 108 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 53?

Ved endelig vedtagelse af L 53 (2009-10) 24. november 2009 stemte flertallet i V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og SP for.

Hvem fremsatte L 53?

L 53 (2009-10) blev fremsat 30. oktober 2009 af Helge Adam Møller, Holger K. Nielsen, Mogens Lykketoft og 2 andre og henvist til Udvalget for Forretningsordenen.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 24. november 2009: 108 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 71 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.