Sager

Folketingsåret 2009-10 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 50LovforslagStatus: Stadfæstet

Om miljøbeskyttelse.

Hvad handler L 50 om?

L 50 (2009-10): Formålet med loven er at implementere servicedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked) inden for Miljøministeriets område.

Læs resten af resuméet

Det drejer sig bl.a. om direktivets regler om sagsbehandling. Loven indeholder bemyndigelser i den relevante miljølovgivning til at fastsætte regler om bl.a. sagsbehandlingsfrister og forlængelsesfrister. Loven giver derudover bemyndigelse til at fastsætte regler til gennemførelse af direktivets krav om, at tjenesteydere skal stille visse oplysninger til rådighed for tjenestemodtagere. Loven indeholder også ændringer af lov om landinspektørvirksomhed i overensstemmelse med anerkendelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer), heriblandt hjemler til at fastsætte regler om en anmeldelsesordning for tjenesteydere, som kun skal arbejde midlertidigt i Danmark. Loven trådte i kraft den 28. december 2009.

Blev L 50 vedtaget?

Ja. L 50 (2009-10) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 15. december 2009 med 101 stemmer for og 1 imod.

Hvem stemte for og imod L 50?

Ved endelig vedtagelse af L 50 (2009-10) 15. december 2009 stemte flertallet i V, S, DF, SF, KF, RV, LA og SP for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 50?

L 50 (2009-10) blev fremsat 29. oktober 2009 af Troels Lund Poulsen og henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 15. december 2009: 101 for, 1 imod, 0 hverken for eller imod, 77 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.