Sager

Folketingsåret 2009-10 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 21LovforslagStatus: Stadfæstet

Om »farm out« og Nordsøfonden.

Hvad handler L 21 om?

L 21 (2009-10): Loven indebærer, at indtægter og udgifter kan henføres til samme indkomstår, når en licens sælges og vederlaget består i, at køberen afholder de fremtidige efterforskningsudgifter, som sælgeren skulle have afholdt vedrørende sin resterende ejerandel (farm out).

Læs resten af resuméet

Loven giver mulighed for at udskyde beskatningen af fortjenesten ved afståelse af licensen til de efterforskningsomkostninger, som udgør vederlaget, er afholdt. Fortjenesten skal dog senest beskattes i det tredje indkomstår efter salget af licensen. Loven præciserer endvidere den skattemæssige behandling på to punkter, dels i relation til beskatningen af finansielle indtægter med tilknytning til kulbrintevirksomheden, og dels i relation til afskrivningsgrundlaget for de aktiver, som Nordsøfonden i henhold til Nordsøaftalen fra 2003 overtager fra partnerne i DUC den 9. juli 2012. Loven træder i kraft den 1. januar 2010.

Blev L 21 vedtaget?

Ja. L 21 (2009-10) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 1. december 2009 med 98 stemmer for og 2 imod.

Hvem stemte for og imod L 21?

Ved endelig vedtagelse af L 21 (2009-10) 1. december 2009 stemte flertallet i V, S, DF, SF, KF, RV og LA for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 21?

L 21 (2009-10) blev fremsat 7. oktober 2009 af Kristian Jensen og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 1. december 2009: 98 for, 2 imod, 0 hverken for eller imod, 79 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.