Sager

Folketingsåret 2009-10 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 212LovforslagStatus: Stadfæstet

Om fleksibel frokostordning i daginstitutioner m.v.

Hvad handler L 212 om?

L 212 (2009-10): Loven indebærer, at alle børn i daginstitutioner skal have et sundt frokostmåltid.

Læs resten af resuméet

Forældrene kan dog beslutte at fravælge frokostmåltidet på baggrund af en beslutning i forældrebestyrelsen. Forældre med børn i daginstitutioner, der har fravalgt den kommunale frokostordning, får mulighed for at etablere en forældrearrangeret frokostordning, hvor forældrene betaler den fulde udgift til frokosten. Den maksimale forældrebetalingsandel nedsættes til 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter for en plads i dagtilbud, og herudover kan forældrene maksimalt betale kommunens budgetterede udgift til frokostmåltidet. Lovforslaget udmøntede aftalen "Fleksibilitet i ordningen om et sundt frokostmåltid i daginstitutioner" mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Loven trådte i kraft den 1. januar 2011.

Blev L 212 vedtaget?

Ja. L 212 (2009-10) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 4. juni 2010 med 59 stemmer for og 45 imod.

Hvem stemte for og imod L 212?

Ved endelig vedtagelse af L 212 (2009-10) 4. juni 2010 stemte flertallet i V, DF, KF og LA for. Flertallet i S, SF og EL stemte imod. Flertallet i RV og RV stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 212?

L 212 (2009-10) blev fremsat 23. april 2010 af Benedikte Kiær og henvist til Socialudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 4. juni 2010: 59 for, 45 imod, 6 hverken for eller imod, 69 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.