Sager

Folketingsåret 2009-10 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 17LovforslagStatus: Stadfæstet

Om overenskomst mellem Danmark og Schweiz.

Hvad handler L 17 om?

L 17 (2009-10): Med loven kan regeringen tiltræde en protokol om ændring af den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Schweiz.

Læs resten af resuméet

Protokollen indeholder for det første en ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel om udveksling af oplysninger i skattesager. Fremover vil myndighederne i Schweiz bistå de danske myndigheder med oplysninger, der skal indhentes fra schweiziske pengeinstitutter, når de danske myndigheder anmoder om det. På dette punkt er den nye aftale parallel med de aftaler, som Danmark har indgået med Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig, og som blev forelagt for Folketinget ved lovforslag nr. L 15 fremsat samtidig med forslaget til denne lov. Protokollen indeholder endvidere bl.a. en ændring af pensionsbestemmelsen. Hidtil havde pensionsudbetalinger kun kunnet beskattes i pensionistens bopælsstat. Efter ændringen kan pensionsudbetalinger - i overensstemmelse med nuværende dansk forhandlingspraksis - beskattes i kildestaten, hvis der har været fradrags- eller bortseelsesret for pensionsindbetalingerne i kildestaten. Ændringen omfatter ikke pensionister, der allerede var bosat i henholdsvis Schweiz eller Danmark den 21. august 2009 (datoen for protokollens underskrivelse), og som allerede på den dato oppebar pensionsudbetalinger fra det andet land. Her fortsætter bopælsstatsbeskatningen af den pågældende pensionsordning. Derudover indføres der ved protokollen sædvanligt kildeskattetræk på 15 pct. af udbyttebetalinger til modtagere i det andet aftaleland. Loven trådte i kraft den 1. januar 2010. Ratifikationsprocessen i Schweiz forventes at kunne gennemføres i løbet af 2010 med mulighed for, at aftalen herefter kan få virkning fra indkomståret 2011.

Blev L 17 vedtaget?

Ja. L 17 (2009-10) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 24. november 2009 med 108 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 17?

Ved endelig vedtagelse af L 17 (2009-10) 24. november 2009 stemte flertallet i V, S, DF, SF, KF, RV, EL og LA for.

Hvem fremsatte L 17?

L 17 (2009-10) blev fremsat 7. oktober 2009 af Kristian Jensen og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (10)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (4)