Sager

Folketingsåret 2009-10 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 16LovforslagStatus: Stadfæstet

Om dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel.

Hvad handler L 16 om?

L 16 (2009-10): Med loven kan regeringen tiltræde en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel.

Læs resten af resuméet

Overenskomsten blev undertegnet den 9. september 2009, men kunne først endeligt tiltrædes fra dansk side ved Folketingets vedtagelse af lovforslaget. Overenskomsten indeholder regler for, hvornår Danmark henholdsvis Israel kan beskatte forskellige former for indkomst, som en person, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager fra den anden stat (kildestaten), og om, hvordan dobbeltbeskatning undgås. Efter overenskomsten kan kildestaten bl.a. ikke beskatte udbytter udloddet fra et datterselskab til et moderselskab, hvis moderselskabet ejer mindst 10 pct. af kapitalen i datterselskabet i en uafbrudt periode på mindst et år. Overenskomsten indeholder endvidere regler for beskatning af renter, royalties, offentlige ydelser (herunder sociale pensioner) og private pensioner. Efter den hidtidige overenskomst kunne pensioner kun beskattes i bopælsstaten. Med loven får pensionister, som på datoen for undertegnelsen af overenskomsten er hjemmehørende i Israel, og som på dette tidspunkt modtager pension fra Danmark, ikke deres forhold ændret. For nye pensionister vil der blive tale om beskatning i Danmark. Overenskomsten finder tidligst anvendelse for indkomstår, der påbegyndes fra og med den 1. januar 2010.

Blev L 16 vedtaget?

Ja. L 16 (2009-10) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 19. november 2009 med 107 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 16?

Ved endelig vedtagelse af L 16 (2009-10) 19. november 2009 stemte flertallet i V, S, DF, SF, KF, RV, EL og LA for.

Hvem fremsatte L 16?

L 16 (2009-10) blev fremsat 7. oktober 2009 af Kristian Jensen og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 19. november 2009: 107 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 72 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.