Sager

Folketingsåret 2009-10 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 166LovforslagStatus: Stadfæstet

Om styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge.

Hvad handler L 166 om?

L 166 (2009-10): Formålet med loven er at styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet bl.a. ved hjælp af øget rådgivning til kommunerne, krav om udarbejdelse af planer for indsatsen og kvalitetssikring af kommunernes indsats over for ungdomskriminalitet.

Læs resten af resuméet

Derudover får kommunerne yderligere redskaber i form af delvis lukkede døgninstitutioner, mulighed for tilbageholdelse og undersøgelse af person og opholdsrum på anbringelsessteder og mulighed for at udføre brev- og telefonkontrol på opholdssteder. Børn og unge på sikrede afdelinger skal have tilbud om screening for psykiatriske problemer, og løsladte unge skal have tilbud om udslusning. Endelig udbygges SSP-samarbejdet ved at inddrage erfaringer fra Kriminalforsorgen. Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med lovforslaget om skærpelse af reaktionsmuligheder over for kriminalitetstruede børn og unge og forslaget om nedsættelse af den kriminelle lavalder. Lovforslaget var en del af satspuljeaftalen for 2010. Loven trådte i kraft den 1. juli 2010.

Blev L 166 vedtaget?

Ja. L 166 (2009-10) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 20. maj 2010 med 106 stemmer for og 2 imod.

Hvem stemte for og imod L 166?

Ved endelig vedtagelse af L 166 (2009-10) 20. maj 2010 stemte flertallet i V, S, DF, SF, KF, RV og LA for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 166?

L 166 (2009-10) blev fremsat 17. marts 2010 af Benedikte Kiær og henvist til Socialudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 20. maj 2010: 106 for, 2 imod, 0 hverken for eller imod, 71 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.