Sager

Folketingsåret 2009-10 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 136LovforslagStatus: Stadfæstet

Om udbygning af Fynske Motorvej mellem Odense Vest og Middelfart.

Hvad handler L 136 om?

L 136 (2009-10): Loven indebærer, at den ca. 34 km lange strækning af Fynske Motorvej (E20) mellem Odense Vest og Middelfart udvides fra fire til seks spor.

Læs resten af resuméet

Baggrunden for udvidelsen af motorvejsstrækningen var, at trafikken på strækningen var steget meget gennem de senere år, ikke mindst efter åbningen af Storebæltsforbindelsen i 1998. Den øgede trafik havde medført, at der var problemer med at komme frem i myldretiderne. Lovforslaget var et led i udmøntningen af aftalen "Bedre veje mv." af 2. december 2009 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance.

Blev L 136 vedtaget?

Ja. L 136 (2009-10) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 11. maj 2010 med 107 stemmer for og 2 imod.

Hvem stemte for og imod L 136?

Ved endelig vedtagelse af L 136 (2009-10) 11. maj 2010 stemte flertallet i V, S, DF, SF, KF, RV og LA for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 136?

L 136 (2009-10) blev fremsat 25. februar 2010 af Hans Christian Schmidt og henvist til Trafikudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (11)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (7)