Sager

Folketingsåret 2009-10 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 112LovforslagStatus: Stadfæstet

Om kursgevinstloven.

Hvad handler L 112 om?

L 112 (2009-10): Loven ændrer den særlige danske regel med at blåstemple obligationer ved at indføre generel skattepligt af privates gevinst og tab på fordringer.

Læs resten af resuméet

Ændringerne gennemføres for at sikre, at EU-retten overholdes. Det sker ved at fjerne forskellen i beskatningen af obligationer i danske kroner og i fremmed valuta. Ophævelsen af skattefriheden omfatter kun obligationer, der erhverves fra og med den 27. januar 2010. Privates eksisterende beholdning af blåstemplede obligationer vil fortsat være skattefri efter de hidtil gældende regler. Merprovenuet fra ophævelsen af skattefriheden for blåstemplede obligationer anvendes på kompenserende skattenedsættelser. Den højeste skattesats for positiv kapitalindkomst nedsættes gradvis i løbet af de næste 5 år fra de nuværende 51,5 pct. til 42 pct. Herudover indføres en bagatelgrænse for kursgevinster på 2.000 kr.

Blev L 112 vedtaget?

Ja. L 112 (2009-10) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 1. juni 2010 med 58 stemmer for og 2 imod.

Hvem stemte for og imod L 112?

Ved endelig vedtagelse af L 112 (2009-10) 1. juni 2010 stemte flertallet i V, DF, KF og LA for. Flertallet i EL stemte imod. Flertallet i S, SF og RV stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 112?

L 112 (2009-10) blev fremsat 27. januar 2010 af Kristian Jensen og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 1. juni 2010: 58 for, 2 imod, 50 hverken for eller imod, 69 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.