Sager

Folketingsåret 2009-10 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 105LovforslagStatus: Stadfæstet

Om folkekirkens økonomi.

Hvad handler L 105 om?

L 105 (2009-10): Loven sikrer, at menighedsråd, som ønsker at indgå samarbejde om oprettelse af fælles menighedsråd for to eller flere sogne inden for et pastorat, fremover i færre tilfælde skal ansøge Kirkeministeriet om dispensation fra lov om menighedsråd.

Læs resten af resuméet

Af loven fremgår, at et fælles menighedsråd fremover i højere grad selv kan fastsætte antallet af valgte medlemmer, ligesom der bl.a. skabes hjemmel til, at fælles menighedsråd kan vælge en kirkeværge for hver kirke. Endvidere foretages en række yderligere ændringer af teknisk karakter i lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi. Baggrunden for lovforslaget var en gennemgang af dispensationsbestemmelserne i lov om menighedsråds kapitel 8. Disse bestemmelser havde fungeret en årrække, og de var i de senere år blevet benyttet i stigende omfang. Før menighedsrådsvalget i november 2008 modtog Kirkeministeriet således flere end 140 ansøgninger om dispensation til oprettelse af fælles menighedsråd på særlige vilkår i medfør af reglerne i kapitel 8. Kirkeministeriet imødekom alle disse dispensationsansøgninger, da ministeriet generelt fandt, at de enkelte menighedsråd er nærmest til vide, hvorledes det fælles menighedsråd bedst ville fungere lokalt. Der syntes derfor at være et behov for, at fælles menighedsråd i videre omfang selv kunne fastsætte rammerne for menighedsrådets sammensætning.

Blev L 105 vedtaget?

Ja. L 105 (2009-10) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 15. april 2010 med 96 stemmer for og 16 imod.

Hvem stemte for og imod L 105?

Ved endelig vedtagelse af L 105 (2009-10) 15. april 2010 stemte flertallet i V, S, SF, KF, RV og EL for. Flertallet i DF stemte imod.

Hvem fremsatte L 105?

L 105 (2009-10) blev fremsat 14. januar 2010 af Birthe Rønn Hornbech og henvist til Kirkeudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (10)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (6)