Sager

Folketingsåret 2009-10 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 64BeslutningsforslagStatus: Bortfaldet

Om nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed.

Hvad handler B 64 om?

B 64 (2009-10): Forslaget ville pålægge regeringen at nedsætte et uafhængigt nævn til at sikre offentligt ansattes ytringsfrihed.

Læs resten af resuméet

Offentligt ansatte skulle kunne henvende sig til nævnet anonymt for at få rådgivning og støtte, når de overvejede at bruge deres ytringsfrihed til at fortælle om forholdene på deres arbejdsplads. Ud over at rådgive og støtte skulle nævnet videreudvikle metoder til at skabe og forbedre en åben dialog i den offentlige sektor. Baggrunden for forslaget var, at man ville skabe bedre muligheder for, at offentligt ansatte kunne ytre sig problemfrit. Med forslaget skulle der desuden indføres regler om omvendt bevisbyrde i sager, hvor offentligt ansatte afskedigedes, forflyttedes eller udsattes for lignende sanktioner fra arbejdsgiverens side, efter at de havde brugt deres grundlovssikrede ytringsfrihed.

Blev B 64 vedtaget?

Status for B 64 (2009-10) er Bortfaldet. Seneste trin: FTF, LO, Dansk Journalistforbund og Transparency International vedr. B 64 (Offentlige ansattes ytringsfrihed), jf. B 64 - bilag 1-4., 20. maj 2010.

Hvem fremsatte B 64?

B 64 (2009-10) blev fremsat 25. november 2009 af Anne Baastrup, Johs. Poulsen, Karen Hækkerup og 5 andre og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (5)

Vis dokumenttype

Bilag (4)