Sager

Folketingsåret 2008-09 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 6LovforslagStatus: Stadfæstet

Om varemærkeloven og straffeloven.

Hvad handler L 6 om?

L 6 (2008-09): Loven har primært til formål at gennemføre regeringens initiativer om en styrket indsats mod piratkopiering.

Læs resten af resuméet

Loven omfatter en skærpelse af sanktionerne for piratkopiering gennem højere strafferammer, en skærpelse af bødeniveauet og en udvidelse af ansvarsgrundlaget til ud over forsæt også at omfatte grov uagtsomhed. Med loven får myndighederne bedre mulighed for at efterforske og agere i sager om piratkopiering. Loven omfatter således en udvidet adgang til offentlig påtale, ligesom der skabes hjemmel til, at told- og skatteforvaltningen kan videregive informationer om piratkopiering til den konkrete rettighedshaver. Loven om de højere strafferammer indebærer, at politiet får beføjelser til at benytte flere efterforskningsmidler. Det er forventningen, at ændringerne vil have en præventiv effekt, og at de vil styrke virksomhedernes mulighed for at håndhæve deres rettigheder, når de bliver udsat for piratkopiering. Loven bringer straffe- og påtalebestemmelserne i henholdsvis varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven i harmoni med de tilsvarende bestemmelser i ophavsretsloven, der blev skærpet i 2004. Hermed skabes et ensartet grundlag for efterforskning, påtale og sanktionering af piratkopiering, uanset hvilke immaterielle rettigheder en krænkelse omfatter. Loven omfatter ligeledes en forhøjelse af strafferammerne for udbredelse af dekodningsudstyr, som giver uautoriseret adgang til indholdet af kodede radio- og tv-programmer, således at de svarer til strafferammerne på ophavsretsområdet. Endvidere sigter loven på at smidiggøre og afbureaukratisere reglerne for meddelelse af et patent, idet det bliver muligt at vælge, om et patent skal meddeles på dansk som hidtil eller på engelsk med patentkrav på dansk. Derudover foretages en enkelt justering vedrørende gebyrhjemlen. Endelig indeholder loven tre tekniske rettelser i byggeloven.

Blev L 6 vedtaget?

Ja. L 6 (2008-09) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 16. december 2008 med 112 stemmer for og 2 imod.

Hvem stemte for og imod L 6?

Ved endelig vedtagelse af L 6 (2008-09) 16. december 2008 stemte flertallet i V, S, DF, SF, KF, RV, LA, RV og SIU for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 6?

L 6 (2008-09) blev fremsat 8. oktober 2008 af Lene Espersen og henvist til Erhvervsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Sagsforløb (8)

  1. FremsættelseAfsluttet

    · Fremsat

  2. Forslag som fremsatAfsluttet

    · Endelig

  3. 1. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Henvist til udvalg

  4. BetænkningAfsluttet

    · Betænkning afgivet

  5. 2. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Direkte til 3. beh.

  6. Lovforslag optrykt efter 2.beh.Afsluttet

    · Endelig

  7. 3. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Vedtaget

  8. Lovforslag som vedtagetAfsluttet

    · Endelig