Sager

Folketingsåret 2008-09 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 209LovforslagStatus: Stadfæstet

Om udvisning af udlændinge, der anses for en fare for statens sikkerhed.

Hvad handler L 209 om?

L 209 (2008-09): Loven indeholder en ny model for behandling og domstolsprøvelse af sagerne om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed.

Læs resten af resuméet

Den nye model indebærer en særlig adgang til domstolsprøvelse af farevurderingen og afgørelsen om udvisning, hvor bevismaterialet opdeles i lukket og åbent materiale, og hvor der bliver mulighed for i lukkede retsmøder at fremlægge det fortrolige materiale, der ligger til grund for justitsministerens farevurdering, og hvor udlændingens interesser varetages af en særlig advokat. Desuden indeholder loven en model for anvendelse af såkaldte diplomatiske forsikringer, der betyder, at den stat, som den pågældende person udvises til, udtrykkeligt forpligtes til at sikre, at den udsendte ikke behandles i strid med forbuddet mod tortur. Endelig giver loven mulighed for anvendelsen af elektroniske fodlænker i forbindelse med udlændinge på tålt ophold.

Blev L 209 vedtaget?

Ja. L 209 (2008-09) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 28. maj 2009 med 107 stemmer for og 2 imod.

Hvem stemte for og imod L 209?

Ved endelig vedtagelse af L 209 (2008-09) 28. maj 2009 stemte flertallet i V, S, DF, SF, KF, RV, LA og S for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 209?

L 209 (2008-09) blev fremsat 28. april 2009 af Birthe Rønn Hornbech og henvist til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 28. maj 2009: 107 for, 2 imod, 0 hverken for eller imod, 70 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.