Sager

Folketingsåret 2008-09 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 186LovforslagStatus: Stadfæstet

Om ansvarsforholdene i folkeskolen.

Hvad handler L 186 om?

L 186 (2008-09): Loven indebærer, at skolelederens ledelsesrum udvides.

Læs resten af resuméet

Skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen, medmindre de har betydning ud over den enkelte skole. Skolelederen kan til fremme af god orden i skolen overflytte en elev til en anden skole uden inddragelse af kommunalbestyrelsen, og uden at forældre og elev nødvendigvis samtykker heri. Skolelederen kan beslutte, at en elev springer et klassetrin over eller undervises på samme klassetrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste. Loven indebærer også, at en række væsentlige beslutninger om det kommunale skolevæsen skal træffes på et møde i kommunalbestyrelsen, dvs. omfattes af delegationsforbud. Målet er, at folkeskolen i højere grad kan blive et tema i den lokale, offentlige kommunalpolitiske debat og ved valg til kommunalbestyrelsen. Loven indebærer endvidere, at alle skolebestyrelser skal udarbejde et værdiregelsæt for skolen. Det skal indeholde retningslinjer for god adfærd på skolen samt pejlemærker for, hvordan man sikrer god trivsel og et godt undervisningsmiljø både psykisk og fysisk. Værdiregelsættet skal fremme fælles værdier, engagement og ansvarlighed. Det skal også gælde i en eventuel skolefritidsordning og i andre skoleaktiviteter.

Blev L 186 vedtaget?

Ja. L 186 (2008-09) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 28. maj 2009 med 87 stemmer for og 22 imod.

Hvem stemte for og imod L 186?

Ved endelig vedtagelse af L 186 (2008-09) 28. maj 2009 stemte flertallet i V, S, DF, KF, LA og S for. Flertallet i SF, RV og EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 186?

L 186 (2008-09) blev fremsat 31. marts 2009 af Bertel Haarder og henvist til Uddannelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 28. maj 2009: 87 for, 22 imod, 0 hverken for eller imod, 70 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.