Om retsplejeloven (telefonaflytning).

Efter de gældende regler skulle en retskendelse om telefonaflytning m.v. bl.a. angive de telefonnumre, som indgrebet angik, og politiet skulle således indhente en ny retskendelse, såfremt den mistænkte f.eks. skiftede telefon. Hvis der var tale om efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 (terrorisme m.v.), kunne der dog i en retskendelse om telefonaflytning m.v. ud over bestemte telefonnumre også anføres den person, som indgrebet angik (retskendelse "på person"), således at politiet kunne iværksætte aflytning af alle de telefonnumre, der var bestemte grunde til at antage blev benyttet af den mistænkte. Denne adgang til telefonaflytning m.v. på grundlag af en retskendelse "på person" udvides til også at omfatte en række andre bestemmelser i straffeloven om alvorlig personfarlig kriminalitet m.v., som i praksis ofte har eller kan have relation til mere systematisk og organiseret kriminalitet, herunder bandekriminalitet. Loven indebærer ingen ændringer i retsplejelovens betingelser for, at der kan foretages telefonaflytning m.v.