Sager

Folketingsåret 2008-09 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 123LovforslagStatus: Stadfæstet

Om næringsloven, markedsføringsloven m.v.

Hvad handler L 123 om?

L 123 (2008-09): Loven skal sikre, at lovgivning på Økonomi- og Erhvervsministeriets område er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked ( "servicedirektivet").

Læs resten af resuméet

Loven indeholder også ændringer af erhvervsfremmeloven for at kunne anvende Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 764/2008 og nr. 765/2008. I lov om omsætning af fast ejendom ophæves bestemmelsen om, under hvilken juridisk form ejendomsmæglervirksomhed må drives. I elinstallatørloven, gasloven og dykkerloven ophæves krav om ikke at have forfalden gæld til det offentlige. Endvidere fjernes muligheden for at begrænse autorisationer for elinstallatører. I næringsloven ophæves bestemmelserne om speditører, auktionsholdere og vekselerer. I markedsføringsloven ophæves forbud mod brug af rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer for "midlertidige" tjenesteydere, der ikke er etableret i Danmark, og der indsættes en hjemmel til at gennemføre direktivets oplysningspligter. I erhvervsfremmeloven præciseres reglerne om akkreditering og metrologi, og der indsættes en bemyndigelse til bl.a. at oprette et produktkontaktpunkt.

Blev L 123 vedtaget?

Ja. L 123 (2008-09) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 7. maj 2009 med 108 stemmer for og 2 imod.

Hvem stemte for og imod L 123?

Ved endelig vedtagelse af L 123 (2008-09) 7. maj 2009 stemte flertallet i V, S, DF, SF, KF, RV, LA og SF for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 123?

L 123 (2008-09) blev fremsat 4. februar 2009 af Lene Espersen og henvist til Erhvervsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (17)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (6)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (10)