Sager

Folketingsåret 2007-08 (2. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 9LovforslagStatus: Stadfæstet

Om fradragsret for indbetaling til udenlandske pensionsordninger.

Hvad handler L 9 om?

L 9 (2007-08, 2. samling): Efter pensionsbeskatningsloven er alene indbetalinger på danske pensionsordninger fradragsberettigede.

Læs resten af resuméet

Denne regel blev imidlertid underkendt af EF-Domstolen ved dom af 30. januar 2007. Ved kun at give fradragsret for indbetalinger til danske pensionsordninger, mens der ikke indrømmes fradrag for indbetalinger til pensionsordninger i andre medlemsstater, har Danmark ifølge EF-Domstolen således tilsidesat sine forpligtelser i henhold til fællesskabsrettens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser m.v. På denne baggrund blev der udarbejdet lovforslag om ændring af pensionsbeskatningsloven, hvorefter der fra 1. januar 2008 skal gives fradragsret for indbetalinger på pensionsordninger hos pensionsudbydere i andre medlemsstater efter en aftalemodel. Aftalemodellen medfører, at de udenlandske pensionsudbydere skal indgå en forpligtende aftale med de danske myndigheder om at foretage indberetning, indeholdelse og indbetaling af skat på tilsvarende vis som danske pensionsudbydere. For pensionsordninger, som medbringes af personer i forbindelse med en tilflytning til landet, er der særlig lempelige regler. Loven indeholder desuden konsekvensændringer i pensionsbeskatningsloven og i det samtidig hermed fremsatte forslag til pensionsafkastbeskatningslov (lovforslag nr. L 10). Den samlede omlægning af pensionsbeskatningen skønnes stort set at være provenuneutral for de offentlige finanser.

Blev L 9 vedtaget?

Ja. L 9 (2007-08, 2. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 14. december 2007 med 106 stemmer for og 2 imod.

Hvem stemte for og imod L 9?

Ved endelig vedtagelse af L 9 (2007-08, 2. samling) 14. december 2007 stemte flertallet i V, S, DF, SF, KF, RV og NY for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 9?

L 9 (2007-08, 2. samling) blev fremsat 28. november 2007 af Kristian Jensen og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 14. december 2007: 106 for, 2 imod, 0 hverken for eller imod, 71 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.