Sager

Folketingsåret 2007-08 (2. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 77LovforslagStatus: Stadfæstet

Om Prümafgørelsen om udveksling af oplysninger om dna-profiler, fingeraftryk og køretøjer m.v.

Hvad handler L 77 om?

L 77 (2007-08, 2. samling): Loven foretager de ændringer af lovgivningen, der er nødvendige for at gennemføre udkastet til Rådets afgørelse om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (den såkaldte Prümafgørelse).

Læs resten af resuméet

Prümafgørelsen vedrører bl.a. udveksling af oplysninger mellem de myndigheder i Den Europæiske Union, som har ansvaret for forebyggelse og efterforskning af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet. Prümafgørelsen vil forbedre udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union. Staterne giver bl.a. hinanden elektronisk adgang til visse oplysninger i deres dna-analysedatabaser, fingeraftryksidentifikationssystemer og køretøjsregistre.

Blev L 77 vedtaget?

Ja. L 77 (2007-08, 2. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 10. juni 2008 med 74 stemmer for og 18 imod.

Hvem stemte for og imod L 77?

Ved endelig vedtagelse af L 77 (2007-08, 2. samling) 10. juni 2008 stemte flertallet i V, S, KF, RV og NY for. Flertallet i DF og EL stemte imod. Flertallet i SF stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 77?

L 77 (2007-08, 2. samling) blev fremsat 27. februar 2008 af Lene Espersen og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 10. juni 2008: 74 for, 18 imod, 13 hverken for eller imod, 74 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.