Sager

Folketingsåret 2007-08 (2. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 24LovforslagStatus: Stadfæstet

Om Danmarks Evalueringsinstitut.

Hvad handler L 24 om?

L 24 (2007-08, 2. samling): Loven medfører, at det på undervisningsministerens område primært bliver evalueringsinstituttet, der fra den 1. april 2008 gennemfører akkrediteringsvurderinger og udarbejder akkrediteringsrapporter som grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af videregående uddannelser inden for undervisningsministerens område.

Læs resten af resuméet

Loven medfører, at evalueringsinstituttet kan gennemføre andre former for evalueringer, herunder evalueringer af en institutions samlede virksomhed eller dele heraf. Loven betyder endvidere, at evalueringsinstituttet selv fastsætter emner og metoder for de enkelte evalueringer. Universitetsområdet udgår som ordinært evalueringsområde for evalueringsinstituttet. Som konsekvens af at evalueringsinstituttets virksomhedsområde udvides, og at universitetsområdet udgår som ordinært evalueringsområde, justeres sammensætningen af bestyrelsen. Loven er en udmøntning af aftalen af 2. november 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen.

Blev L 24 vedtaget?

Ja. L 24 (2007-08, 2. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 27. marts 2008 med 109 stemmer for og 2 imod.

Hvem stemte for og imod L 24?

Ved endelig vedtagelse af L 24 (2007-08, 2. samling) 27. marts 2008 stemte flertallet i V, S, DF, SF, KF, RV og NY for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 24?

L 24 (2007-08, 2. samling) blev fremsat 28. november 2007 af Bertel Haarder og henvist til Uddannelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Spørgsmål og svar (1)

0 af 1 spørgsmål er besvaret.

Vis spørgsmål
  1. Spm.

    Samrådsspm. om L 24, til undervisningsministeren

    Afventer svarStillet