Sager

Folketingsåret 2007-08 (2. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 175LovforslagStatus: Stadfæstet

Om ophævelse af den generelle pligtige afgangsalder på 70 år.

Hvad handler L 175 om?

L 175 (2007-08, 2. samling): Loven ophæver den generelle pligtige afgangsalder for tjenestemænd på 70 år, således at tjenestemænd, efter de er fyldt 70 år, fortsat vil kunne arbejde på tjenestemandsvilkår, og at alder fremover ikke vil være en saglig afskedigelsesgrund, medmindre dette er fastsat i en konkret lov.

Læs resten af resuméet

Dommere, tjenestemandsansatte jurister ved domstolene, præster, provster og biskopper er ikke omfattet af loven. Loven er en udmøntning af velfærdsaftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre fra juni 2006 og regeringsgrundlaget "Mulighedernes Samfund" fra november 2007.

Blev L 175 vedtaget?

Ja. L 175 (2007-08, 2. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 29. maj 2008 med 112 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 175?

Ved endelig vedtagelse af L 175 (2007-08, 2. samling) 29. maj 2008 stemte flertallet i V, S, DF, SF, KF, RV, EL og NY for.

Hvem fremsatte L 175?

L 175 (2007-08, 2. samling) blev fremsat 1. april 2008 af Lars Løkke Rasmussen og henvist til Arbejdsmarkedsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (10)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (3)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (6)